kvindecirkel i vestjylland
Har du ledt efter et sted, hvor du kan lærer, vokse og gro i selskab med andre kvinder, som er interesseret i at leve mere i pagt med deres intuition, med naturen, med den feminine side af dem selv, udvikle deres spiritualitet, finde deres indre styrke, fortælle deres historier, dele deres glæder, deres sorger, deres overvejelser?
Traditionelt har kvinder-cirkler været kraftfulde og healende steder for kvinder at mødes i et fællesskab baseret på den grundlæggende urkraft, som ligger dybt i kvinders kreative, intuitive, kloge og kærlige væsen.
I den moderne tid vi lever i har mange af os mistet noget af forbindelsen til urkraften, til vores intuition, i takt med, at vi er kommet længere og længere væk fra forbindelsen til naturen, til vores historie og til hinanden.
Vi oplever det måske som tomhed, depressioner, stress, en indre søgen efter noget udefinerbart eller bare en erkendelse af at den måde vi har indrettet os på, mangler rod i noget mere dybdegående end det moderne liv kan give os. Vores sjæl leder efter forbindelsesledet til vores indre wild woman — vores urkraft af healing og kærlighed — vores rolle som healere, som bærere af lyset og den dybe intuitive feminine energi, som bringer kærlighed og nyt liv ind i verden, så vi kan hjælpe med at genoprette balancen mellem de feminine og de maskuline energier i vores daglige liv.
Hvis det giver genklang et sted dybt i dig, hvis du mærker noget trække i dig. Hvis din sjæl genkender noget, som den stille har længtes efter, så er det tid. Kom og vær med. Træd ind i cirklen. Tag din plads blandt andre kvinder, stå i ligeværd, i kærlighed, i respekt for kvinders urkræfter af kærlighed, af intuition, af kreativitet.
Cirklen mødes løbende omkring Lemvig oftest i Klosterheden. Der er ingen faste mødedage. Nogle gange mødes vi ofte, andre gange går der længere tid i mellem, ligesom vi mødes på forskellige ugedage og tidspunkter.
Vi arbejder bl.a. med trommerejser, mantraer, deling i fællesskabet, intuitiv dans og sang, meditationer, ceremonier, naturoplevelser, historier om kvindeliv, healing, øvelser i jordforbindelse, feminine arketyper, skyggearbejde og hvad der dukker op i øjeblikket.
Det er en uhyre intuitiv process, hvor ting fødes naturligt i cirklens energi.
VIGTIGT
Vi optager kun medlemme, som planlægger at være aktive i cirklen, så bor du ikke i Midt eller Vestjylland er denne gruppe ikke for dig. Du er naturligvis ikke forpligtiget til at komme til alle arrangementer — men Cirklen er for kvinder, som har lyst til at deltage i de fysiske begivenheder.
I Cirkler bliver der ofte talt om følsomme og personlige ting, så for at cirklen kan være et trygt sted for alle at udtrykke sig, optager vi kun medlemmer, som besvarer de tre spørgsmål ved indmeldelse, acceptere gruppens regler og har et profilbillede, så vi kan se, hvem du er. Ved at ansøge om medlemskab accepterer du, at intet af det du ser, hører eller på anden måde møder i cirklen må deles udenfor cirklen. Overtrædelse af dette medfører øjeblikkelig bortvisning fra Cirklen.
Kom. tag din plads i cirklen.
Vi glæder os til at møde dig.
Vores historie
Walking Wilder Kvindecirkel er et spirituelt fælleskab ved Lemvig for kvinder i det midt og vestjyske. Her bliver du set, hørt og forstået uanset, hvor du er i livet. Her er ingen mere end andre. Vi er alle på vores egen rejse og i fælleskabet støtter vi hinanden, hvad enten du lige er startet på din spirietuelle rejse, eller du har været i gang i mange år.
Velkommen til sacred sisterhood.